Lyt til dine brugere
– de har altid ret!
Når en bruger besøger virksomhedens hjemmeside, er det for at finde relevante informationer så hurtigt som muligt. De fleste virksomheder gør et stort nummer ud af deres produktudvikling og markedsføring, men de glemmer at sikre at informationerne, når frem til hjemmesidens læsere. Virksomhederne overser, at manglende brugervenlighed og forældet design kan betyde tab af kunder og omsætning.
Kraftvaerk tilbyder en grundig brugertest af din virksomheds hjemmeside, e-handelsløsning, Intranet eller anden form form for applikation. På få uger udfører Kraftvaerk et dybdegående testforløb, hvor dine kunder og brugers behov og meninger er i fokus. Vi undersøger om informationer og funktionalitet er relevante – og om brugerne kan finde dem hurtigt. Undersøgelsen fører frem til en resultatworkshop, hvor din virksomhed får konkrete forbedringsforslag.
En brugertest er en unik mulighed for din virksomhed, til – professionelt og effektivt – at få ærlige kommentarer direkte fra kunderne. Læs mere om indholdet af Kraftvaerks brugertest-pakke nedenfor.
En brugertest-pakke indeholder:
- Foranalyse
Kraftvaerks bruger venligheds konsulenter foretager indledningsvis en kort ekspertevaluering af din hjemmeside/ applikation, hvor vi inkluderer og anvender eksisterende viden, data og undersøgelser fra din virksomhed. På baggrund heraf identificerer vi en overordnet målgruppe og formulerer i samspil med dig formålet for brugertesten. - Rekruttering af testdeltagere
Efter at have identificeret en overordnet målgruppe opstiller vi i samarbejde med dig kriterierne, som testpersonerne skal opfylde. Herefter kan du let rekruttere 6-8 testpersoner, der hver især indkaldes til en individuel brugertest. - Testagenda
Testagendaen udarbejdes af Kraftvaerks brugervenlighedskonsulenter på baggrund af brugertestens formål. Testagendaen gennemgås med dig inden Tænke-Højt testen gennemføres. - Tænke-Højt testen
Brugertesten bliver gennemført i Kraftvaerks eget testlaboratorium, hvor du på en storskærm kan følge med i hvordan testpersonen interagerer med hjemmesiden/ applikationen. Der vises en optagelse af testpersonens skærm og en af testpersonens mimik, og du vil samtidig kunne høre testpersonens kommentarer under testen. - Afrapportering og resultatworkshop
Efter testen opsummerer vi resultaterne i en kortfattet rapport, der inkluderer anbefalinger beregnede på at hjælpe dig hurtigt i gang med videreudviklingen af din løsning. Vi lægger vægt på, at anbefalingerne er konkrete og særligt tilpassede din virksomhedsressourcer og tekniske rammer. Derfor gennemgår vi resultaterne på en resultatworkshop. - Konkrete forslag til forbedringer
I vores rapport afleverer vi konkrete forslag til forbedringer. Vi hjælper med at prioritere forbedringsforslagene, og vi giver om ønsket et tids- og prisestimat på gennemførslen af udvalgte forbedringer.
Hvordan kommer du i gang?
Du kan få gennemført en brugertest af din hjemmeside/applikation inden for få uger. Ring til os, hvis du vil bestille en brugertest, booke et uddybende møde, eller høre mere om andre virksomheders erfaringer med Kraftvaerks brugertests.
Vi gennemfører en brugertest med 6-8 testpersoner efter den beskrevne metode til en fastpris af kr. 50.000 kr.
Vil du vide mere?
Kontakt usability konsulent Sarah Mørch Svendsen på 2632 6486.
