Det personlige nyhedsbrev
Internettets store fordel, til forskel fra mange andre medier, er at det er interaktivt. Der er mulighed for dialog mellem afsender og modtager. På trods af dette har kun få virksomheder i dag formået at udnytte internettets mange muligheder. Få virksomheder arbejder målrettet med at opsamle og udnytte viden om hjemmesidens brugere, og kun få udnytter at systemerne til webanalyse kan afdække præcist hvad brugere interesserer sig for, hvad de sidst søgte efter, og hvad de evt. sidst købte på hjemmesiden.
Amazon.com er det godt eksempel på, hvordan man kan udnytte sin viden om brugerne aktivt i grænsefladen. Men hvorfor ikke også udnytte denne viden, når vi udsender nyhedsbreve?
Brug din viden aktivt i nyhedsbrevet
Nyhedsbrevene kæmper en hård kamp om modtagernes opmærksomhed i indbakken, og det vil være de nyhedsbreve, der rammer modtagernes interesse bedst, der vinder kampen. Derfor er det oplagt, at vi her gør brug af vores viden om brugernes adfærd, da den fortæller os hvad brugerne interesserer sig for. Det kan fx gøres ved at segmentere brugerne i forskellige brugergrupper, hvor hver brugergruppe repræsenterer et fælles adfærdsmønster og interessesæt. Ved at segmentere brugere på denne måde, kan man udsende differentierede nyhedsbreve med indhold, der af modtageren vurderes som særligt relevant. Dette bekræftes blandt andet af Greg Galloway, fra Elevation Inc. i denne artikel. Læs artiklen
Som eksempel på opsamling og udnyttelse af viden om kunderne, kan rejsebranchen fremhæves. Det er en af de brancher, der klare sig bedst på nettet, når vi taler e-handel, og det er samtidig en af de brancher der historisk har været gode til at opsamle informationer om kundernes ønsker og vaner eksempelvis ved spørgeskemaer på gæsternes hjemrejser. Branchen ved, i forhold til andre, forholdsvis meget om deres kunder. Det være sig både i forhold til demografiske oplysninger, tidligere købsadfærd og så selvfølgelig adfærdsdata. Derfor vil det være oplagt, at de også ”udnytter” denne viden, og udsender nyhedsbreve, der kommunikere direkte til kunden. Undersøgelser viser at jo mere personligt nyhedsbrevet er, des større chance er der for, at det bliver åbnet. Der gives eksempler i denne artikel. Læs artikel.
Sådan kan det gøres
Et konkret eksempel på, hvordan man kan personalisere et nyhedsbrev i rejsebranchen er illustreret her; 
Det virker måske umiddelbart, som et tungt og omfangsrigt stykke arbejde, men teknologien kan hjælpe os et langt stykke ad vejen mod det personaliserede nyhedsbrev. Dette gøres bl.a. ved at flette informationer fra forskellige datadaser (fx kundedatabasen og logfiler).
En anden god idé er, at lade dine modtagere hjælpe dig med at holde informationerne ajourført. Dette ved at inkludere en lille sektion, som del af nyhedsbrevet, hvor informationer om modtageren fremgår. Derved kan modtageren hurtigt og nemt opdatere disse, som illustreret nedenfor i nyhedsbrevet fra Marketingsportalen.

Udarbejdet og udsendt via Globase teknologi og af Globase.
Men husk lige loven…
I Danmark er der nogle begrænsninger, man skal være opmærksom på, når man udsender og udformer personaliserede nyhedsbreve. Først og fremmest skal man være opmærksom på ”Det elektroniske totalforbud”, som er et totalforbud mod at erhvervsdrivende uanmodet henvender sig til nogen i afsætningsøjemed via bl.a. e-mail. Med mindre modtageren aktivt har sagt ja til at modtage markedsføring via e-mail eller på anden måde.
For det andet skal man være opmærksom på, at den danske persondatalov begrænser os i forhold til fx den amerikanske, da vi har oplysningspligt. Det bevirker, at vi skal oplyse brugeren, kunden og modtageren om, hvad vi registrerer om vedkommende. Vi må altså ikke som Amazon.com personalisere uden brugerens accept, og brugeren skal tilmed have indsigt i, hvad vi registrerer om vedkommende. Modtageren skal derfor give tilsagn til, at du logger hvad de gør, for at du kan målrette dine henvendelser.
Specielt i relation til forbrugere hersker der meget stramme regler for salg og markedsføring, så der kan anbefales at få vejledning fra en advokat, inden det første personlige nyhedsbrev udsendes.
Vil du vide mere?
Tror du, at din virksomhed kan udnytte fordelene ved de personlige nyhedsbreve, så kontakt Otto Andersen fra Kraftvaerk på telefon 26 32 64 80 for at aftale et uforpligtende møde om hvordan, I bedst kommer i gang.
