Test dit website i 50 forskellige browsere – på et øjeblik!

Desværre er de fleste websites stadig udviklet til at fungere bedst op mod én browser. At checke, hvordan et website ser ud i forskellige operativsystemer og browsere, tager tid. Alt for lang tid for de fleste. Og derfor gør de det ikke. Det betyder, at netop dit website kan se katastrofalt ud i andre browsere.

Men nu er det her! Programmet der løser opgaven på en simpel og hurtig måde. Indtast URL på websitet, og programmet tager automatisk screenshot af alle større og mindre browsere.

Programmet er nemt at bruge, (hvilket jo altid er en fordel!) og der er mange muligheder for at specificere undersøgelsen. Det fantastiske er også, at du kan vælge mellem både PC og Mac browsere.

Selvfølgelig koster et program som dette, men hvis du er nysgerrig kan du prøve en 24-timers prøve login, hvor du har mulighed at teste de grundlæggende funktionaliteter.

Tag et kik på Browsercam!

Se her hvordan Kraftvaerks website ser ud forskellige browsere:

SAS celebrates by redesigning their site

SAS is celebrating it’s 60 year anniversary by doing a redesign of their web site. Congratulations SAS!
The biggest change is the front page; instead of two levels of navigation, there is now only one. Graphical banners are replaced with smaller, more clear and consistent banners. The booking process is improved; it’s more streamlined and the selection of prices is much easier if you are looking for the lowest price.
The design is more consistent and gives a better overview.

All in all, a slight improvement from the old design, which is still in use (as of 18. September) by sas-braathens.no and sas.se. I hope they continue their redesign to the other sections also, such as the EuroBonus web page, as it has some functional issues (strange error messages and unlogical navigation).

Travel and booking-sites seem to prioritize design these days as the competition is getting harder for web-based booking.
One of UK’s leading travel site, MyTravel, improved their booking conversion by 20% after redesigning their site!

That’s a lot of £’s!

Rapid prototyping & Sketch tool usability

This blog post is based on a presentation at the BCS HCI conference in London, September 2006

How can we improve the experience of rapid prototyping?

Beryl Plimmer from University of Auckland presented an interesting paper + interactive demo of a software that improves the experience and usability of prototyping.

The idea is that using a tablet PC, you can easily sketch the interface and automatically convert it into a real graphical interface. Before using the tool, you have to sketch up your own library of UI elements. The system is currently under development and not available for the public.

The results from the research is that
reducing constraints, careful use of metaphor and pairing input and output devices improved user experience

This system is useful because

• It’s extremely fast to sketch an interface. Erasing is easier. Data can be organized. Drawings can be reused.

• The prototype sketch is cleaned up and shows real Windows user interface controls, so that it’s easier to see the final result.

• It’s quick to insert text and data. Create a window and draw for example a dropdown box. Then a window with a list of text “item 1, item 2”. Link them, and voila; it’s automatically inserted into the dropdown box.

Usability and economy on intranets

A lot of companies seem to down-prioritize usability and quality assurance when building their intranet. Based on my own experience, intranets start off very simple, but often become a mess once more functionality is added. During the process of adding features, the navigation often become inconsistent and the file structure to complex. Consequently a lot of the users give up and instead use e-mail to send files and manage other tasks.

There are one major reason for prioritizing design & quality on an intranet:

– The amount of data on an intranet is often 10-100 times higher than on the external company web site. This means that having guidelines for categorizing, sorting and searching is even more important.

An intranet is most often task-oriented rather than promotional – like the external web site. Employees use the intranet to find information fast, share knowledge and to improve their productivity. They are looking for specific data, while a normal web page user is often being led. Therefore it is extra important that the organization has created an optimal intranet design to support the workflows and other needs of the end users.

A welldone re-design of an intranet can make the employee efficiency skyrocket, and an efficiency leap of up to 10-15% is very common. This means that the money put into developing an intranet is money well spent and results in huge return on investment rates.

Some interesting articles about the value of usability on intranets can be found at:

– cio.com
– useit.com

Dumpekarakterer til offentlige websites

Handelshøjskolen i København har netop udsendt en statusrapport over digitaliseringen af borgernes adgang til statslige myndigheder. Den afslører at det slår slemt til med den måde styrelser, råd og nævn kommunikerer online med borgerne.

Ikke bestået!

Rapporten dumper to tredjedele af de undersøgte myndigheder. De er simpelthen ikke i stand til at servicere borgere tilstrækkeligt på nettet.

Problemet er blandt andet, at mange er for langsomme til at implementere IT-systemer der virker tidsbesparende for borgerne og giver dem overblik over egne sager. Mange af de statslige websites er i stedet opbyggede som brochurer, organiserede efter de ansattes egne behov og med manglende åbenhed, interaktivitet og synlighed i sagsgange.

Digital Signatur

Det er især udbredelsen af Digital Signatur der halter mange steder og som forhindrer de papirløse sagsgange. Dermed giver man ikke borgerne mulighed for digital sagsbehandling, hvor sagsakter kan tilgås når som helst, og hvor ansøgninger kan underskrives og indsendes digitalt. I stedet tilbyder mange af myndighederne jungler af pdf-dokumenter og Excel-filer. Mange ydelser er således baseret på, at borgeren selv skal udskrive dokumenter, underskrive manuelt og indsende papirerne pr. snailmail.

Rapporten inddeler de undersøgte myndigheder i fire grupper alt efter deres it-modenhed, herunder omfanget af selvbetjening, intern dataintegration og datagenbrug. I Kraftvaerk har vi noteret os, at rapporten placerer Arbejdsskadestyrelsen i toppen af undersøgelsen – i Gruppe 4 – en eksklusiv gruppe på bare 6 ud af de 101 undersøgte statslige institutioner. Vi har gennem de sidste år været med til at rådgive og udvikle it-løsninger for netop Arbejdsskadestyrelsen. Derfor er det glædeligt at se, at de anerkendes for deres modige satsning på digitalisering – med øget borgertilfredshed og nedsat sagsbehandlingstid til følge.

Forbedringer sker med sneglefart

Handelshøjskolens rapport viser at der ikke er sket en markant forbedring siden en tilsvarende undersøgelse foretaget i 2004. Forfatterne bag rapporten har derfor udbredt mistillid til den fart hvormed digitaliseringen foregår – på trods af Christiansborgs intentioner om at gøre digitaliseringen til et indsatsområde.

Hvad er grunden til at digitalisering af borgerbetjeningen går så langsomt? Rapporten peger på, at det bl.a. skyldes, at mange af de omtalte myndigheder har en angst for at online selvbetjening medfører øget pres i form af eksempelvis klagestrømme fra borgerne. Men det er en gammeldags holdning, som der ikke er råd til. Tendensen går imod mere åbenhed i forvaltningen, og samtlige myndigheder må afsætte ressourcer til at få borgerbetjeningen digitaliseret i så stor udstrækning som muligt. …..Og så kan de jo taste 70226480, hvis de har brug for ekspertrådgivning fra Kraftvaerk…….

Her kan du downloade rapporten skrevet af professor Kim Viborg Andersen.

Facetteret navigation – en flerdimensionel måde at browse på

Ofte har man som bruger meget begrænsede måder at browse et websted på. Man kan klikke sig slavisk igennem en hierarkisk menu, eller man kan måske benytte sig af en søgefunktion. I takt med at websteder bliver stadig mere komplekse, er chancerne dermed også blevet større for, at man ikke finder det, man leder efter.
 
For alle parter er det en utilfredsstillende situation, så derfor implementerer flere og flere websteder en såkaldt facetteret navigationsmodel. Den facetterede navigation fungerer på den måde, at objekter er klassificeret med attributter (facetter). Ved at kombinere disse attributter på kryds og tværs, får man nu som bruger mulighed for at skabe sin egen navigation.

Jeg var tidligere på året til en webkonference i San Francisco, hvor der blev snakket meget om facetteret navigation. Et af eksemplerne, der blev taget frem, var onlinebutikken PC Connection’s måde at implementere den facetterede navigation i deres varekatalog. Et eksempel herfra kunne f.eks. være køb af et digitalt kamera. Et digitalt kamera er klassificeret af facetter som mærke, pris, opløsning, zoom osv. Jo flere af disse facetter der sammensættes, jo mere vil brugeren kunne indsnævre sin søgning.

Det bliver rigtig interessant, når den facetterede navigation bliver kombineret med f.eks. AJAX. Her vil siden opdatere øjeblikkeligt alt efter input fra brugeren uden at siden skal genindlæses. Det giver en mere intuitiv brugerflade, da hvert valg afspejles med det samme. I sidste ende betyder den facetterede navigation, at brugeren mere effektivt kan lokalisere det ønskede produkt.

Hvilke data skal interaktionsarkitekturen baseres på?

Efter at have hørt Jesse James Garretts oplæg på Reboot 8.0 vedrørende interaktionsarkitektur, opstod spørgsmålet for mig: Hvilke data skal interaktionsarkitekturen baseres på?

Præsentationen handlede om hvordan interaktionsdesignere kan udarbejde interaktionsarkitekturen, nærmere beskrevet, hvilke data den kan baseres på. Skal vi basere arkitekturen på kvalitative metoder, som fx card sorting, eller skal arkitekturen baseres på kvantitative data såsom logfiler? Endvidere omhandlede præsentationen individualiserede interaktionsarkitekturer, men dette vil jeg ikke komme nærmere ind på her. I stedet vil jeg søge svaret på mit spørgsmål – måske jeg endda selv kan besvare det.

Den herskende metode der i dag anvendes er, at informationsarkitekturer baseres på kvalitative data, som er resultatet af fx workshops, card sorting og interviews. Jesse James Garrett stiller dog i sin præsentation spørgsmålstegn ved denne metode. Han beskriver at når en bruger navigerer på et website, konstruerer pågældende ”mentale maps” over interaktionsarkitekturen – og det er jo i bund og grund disse maps, vi interaktionsdesignere ønsker at få indsigt i, således at vi kan tilstræbe en interaktionsarkitektur, der modsvarer brugernes forestillinger. Altså ønsker vi indsigt i brugernes indre tanker.

Spørgsmålet om hvorvidt de kvalitative analysemetoder kan give os indsigt i brugernes inderste tanker, er en længere videnskabsteoretisk diskussion. Denne diskussion vil jeg ikke tage op her. Jeg anerkender dog, at de kvalitative metoder til dels kan give os indsigt i brugernes bagvedliggende tanker hvad angår navigation. Dermed kan de også give os en forståelse for, hvorfor deres adfærdsmønster er som det er. Den kvalitative datas validitet er dog kritiseret for at belyse brugerens hensigter frem for, hvad brugeren rent faktisk gør. Det er her den kvantitative data kan komme os til hjælp. Gennem avancerede logfilsanalyser kan vi belyse brugernes adfærd. Derved kan vi designe interaktionsarkitekturen ud fra, hvad brugerne rent faktisk gør, frem for hvad de forestiller sig, at de vil gøre. At vi har adgang til logfiler er i sig selv ikke nyt, men systemer som Instadia og WebTrends kan nu give os indblik i individualiserede adfærdsmønstre. Denne form for data er naturligvis kun anvendelig ved redesign eller videreudvikling af et website. I præsentationen fremhæver Jesse James Garrett, at Amazon har udarbejdet deres eget tracking system, som kan give et mere nuanceret billede af brugernes faktiske adfærd end de ovennævnte systemer. Derved videreudvikler de interaktionsarkitekturen ud fra denne viden.

Skal dette så betyde, at de traditionelle usability-testmetoder hører fortiden til? Mit svar er nej. Jeg er overbevist om, at man ikke kan se på det som et enten eller, men tværtimod skal man se det som et både og, da hver type data giver indsigt i og belyser noget forskelligt. Metodernes hensigter er meget forskellige. Derfor skal vi se de avancerede logfilsanalysesystemer som et bidrag til processen der går ud på at gøre interaktionsarkitekturen mere brugervenlig.

I Kraftvaerk har vi baseret flere af vores interaktionsarkitekturer på begge typer af data. Det vigtigste for os er ikke en diskussion om hvilken metode der er bedst, men i stedet en diskussion om hvilken metode, der passer bedst til den specifikke situation. Derfor tilstræber vi at tilpasse og sammensætte metoder, der passer til den konkrete situation.

Yahoo! sætter standarden…

På Yahoo! Developer Network har Yahoo! lanceret The Yahoo UI Library Controls – en samling af scripts for almindelige User Interface elementer
samtidigt med at de frigiver Yahoo! Design Pattern Library – som er en samling af løsninger på almindelige User Interface problem.

Samlingen af løsninger og tilhørende scripts – er som en gavebod til udviklere og designere. Dels er det et fælles sted hvor de både teknik- og design-siden af en god usability løsning kan “mødes” om at løse usability udfordringer og dels gør det det nemmere for udviklere at producere mere ensartede visuelle elementer.

Og ud fra et usability perspektiv er dette vildt spændende, fordi ensartethed og konsistens er nogle af grundstenene i et brugervenligt design.

I følge vores erfaring fra brugertest af mange forskellige web-sites og applikationer så kan de fleste brugere bedst lide når tingene er konsistente og hvis de ikke er, så bliver de forvirrede. Desværre er det oftest ikke store ting der gør brugerne forvirrede. Det kan være så simple så som hvordan en virksomheds produktkategorier er listede i en drop-down menu på deres web-site.

Hvis listningen ikke er konsistent og eksempelvis lister kategorierne i drop-down menuen alfabetisk og geografisk i en anden drop-down menu, skal brugerne anvende et par ekstra sekunder på at finde ud af hvordan de skal finde det de leder efter. Og det er værdifulde sekunder, og ikke mindst sekunder der gør at den samlede oplevelse bliver dårlig for brugeren.

Et af de visuelle elementer man kan downloade, på The Yahoo UI Library Controls er en kalender. Der er mange bud på hvordan en visuel kalender kan se ud på nettet i dag, og desværre også lige så mange dårlige bud. Ved at bruge denne kalender, har man en mulighed for at ensarte, eller i det mindste designe en minimum standard for hvordan en kalender kan præsenteres.

Hvis du er intresseret i de tekniske aspekter, anbefaler vi Simon Willisons opsummering, og diskussionen der.

Læs også artikeln Graded Browser Support der på en fantastisk måde beskriver den generelle holdning om understøttelse af gamle weblæsere. Praktiske, velformulerede retningslinjer hvordan man opnår den bedste tilgænglighed på et website eller i en applikation.

Og til sidst, så har Yahoo! også lanceret Yahoo! User Interface Blog i forbindelse med Javascript biblioteket og design patterns – en uværderlig kilde til mere inspiration.

Intranet – hvilke trends ses hos de 10 bedste?

Medarbejdere har hverken tid eller lyst til at lede længe efter lige netop det dokument, de ved de skal bruge, men ikke kan finde. Hvis de ikke har tillid til, at intranettet kan skaffe dem den rigtige viden med det samme, opbygger de skuffesystemer, hvilket i værste fald kan resultere i manglende brug af intranettet. Derved mistes intranettets umiddelbare fordele.

Hvordan designes et intranet, som medarbejderne har tillid til og rent faktisk anvender, så medarbejderne sparer tid ved at betjene sig selv?

Jakob Nielsen har kåret de 10 bedst designede intranet i 2006 og beskriver nogle af de trends, der gør sig gældende for de vindende intranet. De 10 vindere er:

• Allianz Australia Insurance, Australia
• ALTANA Pharma AG, Germany
• Bank of Ireland Group, Ireland
• Capital One, USA
• IBM, USA
• Merrill Lynch, USA
• METRO Group, Germany
• O2, UK
• Staples, USA
• Vodafone Group, UK

Gældende for alle de vindende virksomheder er, at de er store, med gennemsnitlig 80.000 medarbejdere. At det undelukkende er store virksomheder, der er kåret skyldes formodentlig, de mange ressourcer det kræver at sætte fokus på kvaliteten af intranet.
Mange mindre og mellemstore virksomheder har ikke den samme mængde ressourcer til rådighed, men de kan stadig lære af de store virksomheders erfaringer.

Hvilke trend gør sig gældende inden for intranet?
Konsistent udtryk: Det er væsentligt at intranettets udtryk forbliver konsistent. Derfor benytter mange virksomheder skabeloner og standarder til at sikre dette. Sågar træner nogle virksomheder derers medarbejder i anvendelsen af skabelonerne og de fastlagte standarder.

Opgave- frem for enhedsorienteret: Det ses at det er mere fordelagtigt, at bygge strukturen op omkring de opgaver medarbejderne skal udføre frem for de enkelte enheder i virksomheden.

Vi har i Kraftvaerk erfaringer med at implementere intranet, hvor den vigtigste og nyeste information står øverst og forrest, og hvor indholdet former sig efter medarbejderens rolle i organisationen. Ved at tage udgangspunkt i de opgaver, der skal løses af de enkelte brugere, opnår vi, at intranettet bliver et arbejdsredskab og ikke et “IT-trofæ”. Vi har bl.a. implementeret en medarbejderportal til Chr. Hansen. Læs mere om Chr. Hansens medarbejderportel.

Genbrug Internettet: Endvidere anbefales det at overføre trends fra Internettet, da medarbejderene har stor erfaring i brugen af dette, eftersom de anvender Internettet i arbejdet såvel som i det private. Derfor kan medarbejderne ligefrem forvente samme funktionaliteter.

Mobil adgang: Giv medarbejderne mobil adgang til intranettet, således kan de også, når de ikke er er kontoret, få adgang til informationerne på intranettet. På denne måde kan medarbejderne måske ligefrem gøres mere afhængige i brugen af intranettet. Et eksempel herpå kan være overførelsen af data fra intranettet til mobilen, fx hvis en medarbejder, der ikke er på kontoret, står og mangler kontaktoplysninger på en kollega.

E-laerning: Intranettet kan også anvendes til at informere og uddanne medarbejdere. Fx kan det bruges til at at informere nye medarbejdere om virksomheden.

Usability og Intranets
Generelt for de nye intranets ses det, at de er brugbare over en længere periode end de tidligere udviklede intranets. Dette skal tildels ses i sammenhæng med en stigende anvendelse af usability metoder, hvor brugeren er omdrejningspunktet, for udviklingen.

Ten Best Intranets of 2006

Online julegaveindkøb

Kelkoo
En søgemaskine til shopping, hvor du kan finde juletilbud fra Danmarks bedste netbutikker og sammenligne priser på de mest populære produkter her til jul. Endvidere kan du bruge juleguiden til at finde inspiration til dine julegaver.
Kelkoo

Gavekortet.dk
På Gavekortet.dk kan du nemt og hurtigt sende gavekort fra en lang række danske kæder, restauranter og attraktioner – og vedlægge en flot hilsen med tekst og billede.
Gavekortet.dk

Guleroden.dk
På Guleroden.dk kan du få sendt en personlig hilsen sammen med en lille ting i en spændende indpakning – og det er lige så nemt som at sende en email!
Guleroden.dk

Aura4Laura
En gaveservice, der primært henvender sig til kvinder – både i sit sortiment og i sit visuelle udtryk. Sortimentet er kvalitetsmæssigt højt, og de bestræber sig på at finde et udvalg af gaver, som ikke findes alle steder.
Aura4Laura

InterPresent.dk
Hos InterPresent.dk kan du købe gaver fra dag til dag, undtaget broderivarer.
InterPresent.dk