Fleksibel og omkostningseffektiv webløsning
Da home gik i luften med nyt Content Management System, udviklet af Kraftvaerk på Umbraco-platformen, kunne home nedsætte tidsforbrug pr. ny side med hele 60 pct .i forhold til virksomhedens gamle CMS. Samtidig er det nye CMS er ekstremt fleksibelt og integreret med homes forskellige forretningssystemer. Løsningen er hædret af Umbraco som “Bedste tekniske løsning” i 2011.
Ejendomsmæglerkæden homes gamle CMS var ufleksibelt, så det var svært og dyrt at lave ændringer i det, hvilket var uhensigtsmæssigt for en dynamisk virksomhed, der skal kunne agere fleksibelt i forhold til et bevægeligt marked.
Da det gamle CMS skulle udskiftes, valgte home Kraftvaerk som leverandør af et nyt Umbraco-baseret CMS. Udover Kraftvaerks løsning var også et Sitecore-baseret CMS fra et konkurrerende bureau med i den endelige udbudsrunde. Men alene licenser til Sitecore-løsningen ville beløbe sig til kr. 600.000. Så home valgte Kraftvaerks Umbraco-løsning – et valg, home har været glad for, siden løsningen gik live i efteråret 2010.
Hertil kommer, at homes gamle løsning var ufleksibel, så det var besværligt for it-afdelingen at implementere ideer fra organisationen. I modsætning hertil er det nu blevet let og hurtigt for it-afdelingen at servicere organisationen, så der er kort, fra en ide fødes, til den er realiseret på homes site.
Nedsat tidsforbrug med 60 pct.
Løsningen giver nemlig home mulighed for at lave de bedste boligportaler til hhv. private og erhvervskunder, fordi alle homes redaktører kan arbejde let, hurtigt og fleksibelt: Alle sider er redigerbare, og alle redaktører kan løse opgaver på egen hånd.
Systemet er så brugervenligt, at home har nedsat tidsforbrug pr. ny side med hele 60 pct. i forhold til virksomhedens gamle platform.
Genererer indhold automatisk
Årsagen til dette er bl.a., at halvdelen af en side kan laves automatisk. homes CMS henter således indhold fra 12 forskellige systemer, primært fra homes egne forretningssystemer, men også eksempelvis fra Krak.
Hermed skabes ensartethed og struktur, samtidig med at det er hurtigt at lave en side, fordi data hentes automatisk ind i Umbraco og ”forædles” her.
En anden facilitet, der gør livet lettere for homes webredaktører, og giver en bedre brugeroplevelse, er CMS’ets håndtering af billeder. Det håndterer nemlig forskellige billedstørrelser på en måde, hvor de skaleres automatisk, og hermed bliver en del af et harmonisk og gennemtænkt layout.
home.dk er på FDIMs liste over de 100 (nr. 36) mest besøgte danske websites, og har i peak-perioder over 5000 unikke brugere i timen. Dette kan lade sig gøre, fordi løsningen er udviklet med fleksibilitet for øje og skaleret rigtig. Ved spidsbelastning skalerer løsningen således automatisk ud på flere servere.
Publicering på flere platforme
Udover at indhold kan genereres automatisk, så gør homes CMS det også let at genbruge indhold på andre platforme. Indhold, der allerede er skabt, kan således publiceres på Facebook, på myhome, der er et brugerspecifikt område på home.dk, på homes erhvervssite, i homes nyhedsbrev samt i homes app til smartphones.
Dette gør det let for home at genbruge indhold og derfor hurtigt at servicere kunderne med information.
Tæt og produktivt samarbejde
homes nye CMS blev udviklet agilt ud fra Scrum metoden, og i ni sprints. Udviklingen foregik i tæt samarbejde med home samt med homes leverandører af ydelser som f.eks. drift og hosting, grafisk design og smartphone app.
Ikke kun home, men også Umbraco, er begejstrede for Kraftvaerks arbejde. Umbraco har nemlig hædret Kraftvaerk med en Umbraco Award for “Bedste tekniske løsning” i 2011 for løsningen til home.


