
Komplekse systemer til professionelle brugere i levnedsmiddelbranchen
Et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Dankost og Kraftvaerk sætter Dankost i stand til at levere velfungerende og komplekse it-systemer til deres kunder inden for levnedsmiddelbranchen.
Medmindre man er beskæftiget i eller omkring levnedsmiddelbranchen, kender man næppe Dankost. Men Dankost er en erfaren og toneangivende virksomhed inden for udvikling af it-systemer og webløsninger til professionelle brugere inden for levnedsmiddelbranchen.
”Vores hovedprodukt er Dankost Pro – et omfattende system til produktionsstyring, deklarering, næringsberegning og priskalkulation, som bruges af bl.a. institutioner, sygehuse, levnedsmiddelvirksomheder og skoler,” fortæller Nils Grønfeldt, direktør i Dankost.
Ønsker samarbejde med de mest kompetente udviklere
I mange år havde Dankost selv ansat udviklere. Men det viste sig at være en uhensigtsmæssig løsning.
”Vores produkter er så omfattende og krævende, at vi har brug for de mest kompetente og vidende udviklere til at design og vedligehold. Vi har brug for både meget brede og meget dybe kompetencer, og i praksis viste det sig at være svært at have en fast stab med de helt rigtige kompetencer.
Så vi valgte i 2008 – som de foreløbig eneste i branchen – at outsource vores udviklingsopgaver. Det turde vi gøre, fordi vi kendte til Kraftvaerk og vidste, at vi gennem Kraftvaerk kunne trække på de helt rigtige kompetencer. Så ved at outsource udviklingen kunne vi skabe løsninger, der giver vores kunder de allerbedste redskaber,” siger Nils Grønfeldt.
Omfattende kravspecifikation til komplekst system
Når Nils Grønfeldt fortæller, at virksomhedens produkter er omfattende og komplekse, er det ingen overdrivelse. Da Dankost Pro skulle udvikles, udarbejdede Dankost forinden en kravspecifikation på 600 sider!
”På baggrund af kravspecifikationen udviklede Kraftvaerk systemet. Størstedelen blev udviklet af Kraftvaerks russiske datterselskab, hvilket gav 1. klasses udvikling til en pris, der var væsentligt lavere, end hvis udviklingen var foregået i Danmark”.
Dygtig projektleder med russisk baggrund
Ofte kan det føles lidt usikkert at foretage offshore outsourcing. Men i dette tilfælde havde man ingen reservationer i Dankost.
”Hos Kraftvaerk her i Danmark sidder der en meget dygtig udvikler og projektleder, som er født og uddannet i Rusland. Det betød, at han havde den helt rigtig tekniske og kulturelle baggrund til at sikre, at projektet blev vellykket. Så vi var helt trygge ved leverancemodellen og utroligt glade for resultatet,” siger Nils Grønfeldt.
Kundespecifik udvikling
Udover udvikling og vedligehold af Dankosts produkter bistår Kraftvaerk med installation af Dankosts produkter ude hos kunderne, ligesom Kraftvaerk varetager mindre udviklingsopgaver, når Dankosts kunder ønsker at få foretaget individuel udvikling, fx tilføjelse af kundespecifikke felter, udvikling af webservice løsninger eller anden funktionalitet.
Fakta
- Kunde: Dankost A/S
- Url: www.dankost.dk
- Kategorier: Applikationsudvikling, Design, Internet, Usability
