Kajak kursus på Øresund
I weekenden var undertegnede og to kolleger (Andreas og Sarah) på kajak kursus ved Amager strandpark. Ved at gennemgå kurset fik vi et EPP2 certifikat, EPP står for Euro Paddle Pass. På kurset lærte vi div. manøvrer og styretag, men vigtigst af alt lærte vi forskellige redningsteknikker.
Udover at være meget lærerigt var det også utrolig sjovt. For mit vedkommende var noget af det sjoveste at prøve at vende rundt, så man kom under vandet, det var lidt surrealistisk at sidde i en kajak, der vender på hovedet.
Om lørdagen var vejret helt fantastisk kun lidt vind og ingen regn. Søndag derimod fik vi nogle ordentlige regnskyl, desværre også torden, hvilket bevirkede at vi måtte gå på land. Men det var ikke nok til at slå os ud, vi havde alt i alt en rigtig god weekend. Vi er alle enige om, at vi skal ud på vandet igen, selvom sæsonen går på hæld. Måske vi kan lokke nogle flere kolleger med næste gang?
Af:
Mads Mayntz Kierulff
Kategorier: Off-topic

