07/08-2009 | Lars Norré Pedersen

E-handel vs. ehandel

Et spørgsmål om synlighed

Google Insights for Search er en fiks hjælp til at blive synlig på søgemaskinerne.

Både på konsulent og kundesiden er synliggørelse af virksomhedens produkter eller ydelser på søgemaskinerne blevet en fast del af jobbeskrivelsen. Undersøgelser viser, at ikke mindst virksomheders indkøb af nye produkter / ydelser samt valg af nye leverandører, ofte starter med en tur på Google. Her vil indkøberen indtaste det søgeord som vedkommende mener dækker virksomhedens behov, f.eks. ”webløsning”. De leverandører som optræder øverst på søgemaskinernes resultatsider vil være med i konkurrencen om at blive valgt.
Det lyder jo meget nemt. Men hvilke søgeord bruger vores målgruppe når de søger efter vores produkter/ydelser? Forudsat at du kan nå frem til en bruttoliste over relevante søgeord, kan Google Insights for Search hjælpe dig videre.

Kraftvaerk har netop lanceret et nyt website. I den forbindelse vil vi gerne være synlige på relevante søgeord, som potentielle kunder anvender i forbindelse med indkøb eller optimering af bl.a. e-handelsløsninger. Men bruger vores målgruppe termen ”e-handel” eller ”ehandel”?

Google Insights for Search

Jeg brugte Google Insights for Search for at komme på sporet af det rigtige svar. De to søgeord “e-handel” og “ehandel” indtastes og man vælger land og periode. Som det fremgår af figuren er ”e-handel” den blå linie, markant mere anvendt som søgeord end ”ehandel”. Jeg føler mig nu tryg ved at anvende termen ”e-handel”.

Af: Lars Norré Pedersen
Kategorier: Business

Kommentér