Frokostordninger og kognitiv psykologi
Der sker store ting på Kraftvaerk i disse dage! — Flytning samt globalisering er en realitet, i vores ellers så enkle hverdag. Væk er dagene hvor hver mand sørgede for sin egen frokost. Ja, Kraftvaerk har taget de spæde skridt ind i en planøkonomisk gråzone; frokostordninger.
Ubeslutsomme og blåøjede har vi meldt os til frokost.dk. Her tester 3 forskellige slags frokostordninger i 2 uger og efter 6 uger beslutter vi os for hvilken frokostordning vil skal have permanent.
“Feje hold !”, siger usability konsulenten og kan med ret stor sikkerhed udmelde: “Det bliver den sidste ordning der bliver valgt.” —og medmindre det sidste måltid forsager akut legionærsyge, så har de første 2 ordninger allerede tabt. De har ikke tabt pga. deres mad, de har ikke tabt grundet et svagt brand, eller monetær korruption. Nej, de har tabt fordi vi mennesker foretager valg som fulde sømænd. I de fleste situationer, hvor individer skal foretage valg, gør hjernen os den bjørnetjeneste at forsimple tingene for os.
Disse forsimplinger bliver kaldt kognitive heuristikker. Ved at forstå disse heuristikker kan man forudse meget om hvordan mennesker vil foretage valg. Og i situationen omkring valg af madordningen er det en oplagt situation, at kigge på hvordan man egentlig vurderer tidligere oplevelser og deres påvirkning på de valg man står og skal tage lige nu.
At skulle beskrive alle processerne, som påvirker et valg ville være kedelig læsning for de fleste, men lad os kigge på nogen af de mere håndgribelige eksempler: I første omgang vurderer vi de ting som umiddelbart virker genkendelig meget højt. Det er en irriterende “™super highway”™ som hjernen har skabt, af evolutionære grunde, til at kunne dominere din tankegang, så du bedst kan vurdere umiddelbare trusler omkring dig. Et let forsøg er at bede en ven om at skrive en liste med “kendte personer” og henslængt sige “Marilyn Monroe “ lige inden de går i gang. Dette resulterer i en liste domineret af skuespillere, mens “Winston Churchill” giver en liste med politikere. De refererer hele tiden rundt om samme personkreds. Eksemplerne for lige præcis denne heuristik er mange og vidt berømte. “Lad være med at tænke på noget grønt!”.
Altså, den mad vi lige har spist den samme dag, som vurderingen skal finde sted, vil virke mere levende og dynamisk i hukommelsen. Vi kan stadig smage maden og fordi vi også en har heuristik som vælger at vægte dårlige minder og usandsynlige begivenheder meget højt, i forhold til de gode neutrale minder, kommer man lettere i tanke om dårlige egenskaber ved de tidligere frokostordninger. Skulle et godt minde dukke op, bliver deres vægtning i den kognitive kugleramme desværre lille i forhold til dårlige minder.
Så her sidder du, med de dårlige minder om den tidligere frokost ordning og en smag i munden og følelse i maven som du kan relatere til. Objektivitet korrumperet af heuristik. Mennesket er selv-referentiel og urationel. Subjektiviteten vinder og jeg kan nu, uden at have smagt på de sidste to frokostordninger, garantere at den tredje vinder.
Af:
Rasmus Greve
Kategorier: Usability
