07/11-2007 | Otto Andersen

Ny laptop

Jeg købte min seneste laptop, en Dell X300, i oktober 2003. Den har virkelig gjort det godt i de sidste 4 år. Den har trofast leveret varen dag ud og dag ind, og den har været tændt rigtig mange timer hver dag året rundt uden problemer, men nu er det slut.

Faktisk er det mere end det. Jeg har besluttet, at den ikke skal udskiftes med en ny tilsvarende PC. I stedet har jeg bestilt en MacBook. En sort bandit, der vejer 1 kg mere end min gamle Dell, men som indeholder så meget nyt, som jeg aldrig har prøvet før, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig. Meget :-)

De næste uger vil jeg skrive om oplevelsen ved at skifte til Mac, efter at have anvendt en Windows baseret PC i efterhånden en hel del år…

Af: Otto Andersen
Kategorier: Teknologi

Der er lukket for kommentarer.