Et hold i Danmark
Endnu en runde i superligaen har bevist at der pt. kun er ét hold i Danmark. FCK har igennem det meste af sæsonen været suveræne, senest med udesejren på hele 4-1 over nr. 2 (FCM).
Generelt må Superligaen efterhånden siges at minde lidt for meget om den norske liga hvor Rosenborg også plejer at løbe med det hele. For en gangs skyld var det dog ikke FCK men Brøndby der løb med Royal League trofæet som dog må siges at være overvurderet! Pokalturneringen lugter også af FCK, som i semifinalen trak Lyngby FC som pt. fører 1. div. med 10 point. Men uanset resultatet af kampen bliver der hektisk på Lyngby stadion i morgen onsdag d. 25. april og atmosfæren bliver nok a la Brøndby – FCK da holdene fra gammel tid ikke er perlevenner. Der forventes 1.000 sponsorpladser – 4.000 LFC fans – 4.000 FCK fans på ”Jordvolden”.
Som ægte fodboldfan må jeg desværre se på en 2006/07 sæson hvor slaget om København 9. maj nok bliver højdepunktet! Heldigvis er billetten til kampen indkøbt.
Både i morgen og den 9. maj må man krydse fingre for at kontrollører og politi kan holde ballademagerne i ro!

Af:
Kasper Engelbrecht Østergaard
Kategorier: Off-topic
