17/02-2007 | Kasper Engelbrecht Østergaard

Priskrig – nu på penge

De fleste husker nok tiderne hvor tankstationerne sloges om at fylde vores biler. Tankstationerne beklagede deres nød og vi forbrugere kunne glæde os over fornuftige priser. Imidlertid er denne krig ved at være død, Prisen har da i hvert fald været meget tæt på 11 kr./literen. Det sker dog fortsat at det sorte guld kan købes til tæt på 8 kr./literen.

Næste skud på stammen er krigen om vores penge. Bankerne har indledt en så kaldt rentekrig på lønkonti og opsparingskonti med kortsigtet binding. Netop denne krig er længe ventet, alt for mange er i flere år blevet spist af med 0,25 % eller 0,00 % i rente på en lønkonto. Dette skyldes selvfølgelig den historisk lave rente, men stadigvæk!

Rente

Ved at have 20.000 på en lønkonto vindes 500 kr. om året ved en rente på 2,5 %. Dertil kommer evt. budgetkonto som måske spytter 300-500 kr. i kassen. 1.000 kr. lyder ikke af meget, men taget i betragtning hvor meget arbejde der ligger i det, er det temmelig lette penge.

Pt. er den maksimale rente på en lønkonto 3,35 % og 3,29 på en budgetkonto. Hvor meget får du?

For at undgå at skifte bank hvor halve år, kan løsningen være at oprette én konto i en anden bank med højere rente, nogle banker stiller ikke krav om hele dit engagement, f.eks. Skandiabanken. Her kan opsparing, budgetkonto etc. placeres. De fleste har alligevel gratis (eller 1 kr.) overførsel til andre bankkonti. Herved kan scores “lette” renter, det kræver dog lidt administration idet pengene skal overføres manuelt.

Det har altid undret mig hvorfor bankerne skal have forskellige typer af konti (med forskellig rente). Hvorfor ikke have én kontotype, hvor det er op til kunden selv at bestemme om det er en løn-, opsparings- eller budgetkonto. Tja det er vel et spørgsmål om gennemsigtighed og derved konkurrence. Gebyrerne hører også til i den kategori bankerne holder tæt til kroppen. Dog blev bankerne fra 2006 tvunget til at skrive de samlede gebyrer på årsopgørelsen som udsendes i januar. Dette bør alt lige øge konkurrence og sænke prisen.

Husk dog at indlånsrente hurtigt ædes op af overtræk! Spørg altid for at have tilstrækkelig kredit i din bank. Markedet er ret simpelt og kan sammenlignes med fødevarer. En vare er billigst i Netto mellem 9-20 og dyrest i kiosken søndag 8-22 – så køb den i tide!

Følg med i rentekrigen her og benzinkrigen her
Den historiske rente kan ses her og den forventede kan bl.a. ses her

Af: Kasper Engelbrecht Østergaard
Kategorier: Business

Der er lukket for kommentarer.