29/11-2006 | Kasper Engelbrecht Østergaard

Sitecore-event

Kraftvaerk deltog i går i Sitecores ”Web Content Management anno 2007” seminar i Vega. Formålet var dels at få indblik i ny software og opdateringer fra Sitecore, se præsentationer af andre løsninger og naturligvis også at få en snak med nuværende og potentielle kunder.

Der var lagt et stramt program, men fornuftigt nok var indlæggene på maks. 30 min hvilket fastholdt dynamikken. De mest interessante indlæg kom fra Eric Reiss og fra Sitecore selv (stedfortræder for Agnete Jensen). Eric Reiss forklarede usability på et meget forståeligt og humoristisk niveau og lagde op til at man bør tænke bredere når der laves kundeløsninger. Sitecore fremhævede, naturligvis, de positive ting ved Sitecores CMS system. Præsentationen gav et godt indblik i Sitecores CMS system, herunder de forskellige versioner, dog uden at præsentationen blev en ren salgstale. Hele programmet kan ses her.

Konklusionen blev at vi fik større indsigt i Sitecores nye ”Intranet” samt version 5.3 af deres CMS system. Herudover fik vi en snak med samarbejdspartnere, herunder Sitecore, og et par nuværende og potentielle kunder. P-tærterne bør dog også fremhæves som en betydelig succes.

Kraftvaerk er i øvrigt sitecore-partner

Af: Kasper Engelbrecht Østergaard
Kategorier: Business

Der er lukket for kommentarer.